Dagligdagen

Vi ved, at det er vigtigt, at frokostordningen kan passe ind i den dagligdag, der er i institutionerne. Derfor stiller Fru Hansens Kælder en lang række redskaber til rådighed for at gøre det nemmere at servere mad.

Menuen er lagt, og al maden er næringsberegnet. Der er lavet enkle opskrifter til alle dage, og der er taget billeder af alle menuer, så børnene (og forældrene) kan følge med. Af hensyn til de børn, der har specielle behov, er der lavet lister over hvilke allergener, der er i maden, ligesom man nemt kan orientere sig omkring halal og svinekød.

Kort sagt, så har vi gjort os umage for, at den køkkenansvarlige kan koncentrere sig om at lave god mad.

To gange om ugen skal den køkkenansvarlige (madmor) bestille mad på Fru Hansens hjemmeside. Bestillingssystemet udregner selv, hvor meget mad der skal bruges – så det er hurtigt og nemt at bestille de produkter, der skal bruges til at lave menuen.

Den køkkenansvarlige har tre hovedopgaver:

At bestille mad
At lave mad
At sørge for god køkkenhygiejne