Kodeks for kvalitet i skolemad

Et frivilligt branchekodeks vi i dén grad tror på – og selv har været med til at skabe. Ikke som en formalitet, men som et fælles løfte om at gøre tingene ordentligt. For børn fortjener ikke bare mad i maven – de fortjener mad, der er gennemtænkt, nærende og lavet med respekt for både dem og deres hverdag.

Hvad er "Kodeks for kvalitet i skolemad?"

Det frivillige kodeks for skolemad er et fælles sæt af retningslinjer, principper og ambitioner for god skolemad – som skolemadsleverandører kan sigte efter at leve op til, bl.a. med fokus på

At maden er lavet af gode, sunde og rene råvarer

At maden er ernæringsrigtig

At der er tænkt over både smag, trivsel og bæredygtighed

At måltidet skal ses som mere end bare et måltid

I arbejdet med at sætte skolemad på dagsordenen, er vi stolte af at have bidraget til et fælles skriv, der deler vores mål og drømme for skolemad. Det er blevet til i samarbejde med 33 andre aktører som deler samme passion som os!

Vi sætter barren højt

Så får vi ikke bare bedre mad, vi får også gladere børn og stærkere fællesskaber.

Og det er præcis dét, vi kæmper for – hver eneste dag!

Det forpligter – på den gode måde

For os handler kodekset ikke om nye krav, men om at sætte ord på det, vi allerede tror på og arbejder ud fra

Vi arbejder hver dag for at skabe måltider, der bl.a. følger kostrådene, er lavet af gode råvarer og har masser af variation – med plads til både det velkendte og det, der kan vække nysgerrigheden. Samtidig tænker vi bæredygtighed ind i både råvarer og menu, bruger som minimum 90% økologiske råvarer - og vi gør os umage for, at alle børn kan være med omkring bordet.

Det er sådan, vi altid har arbejdet.

Vores måltidskasser bygger på de samme principper: høj økologi, gennemtænkte menuplaner udviklet sammen med kokke og ernæringseksperter – og ikke mindst mad, der smager godt og fungerer i en travl hverdag.

For vi ved, at en stor del af børns energi bliver tanket i løbet af dagen. Og derfor betyder det noget, hvad der ligger på tallerkenen.

Kodekset er en retning som vi allerede går i, og som vi bliver ved med at udvikle os i - og vi bliver aldrig helt færdige. Heldigvis!