Skolemad - en investering i fremtiden
Som Danmarks største leverandør af sund børnemad, har vi lang praktisk erfaring og ved, hvad der hitter hos små sultne mennesker
Vores måltidskasser er skræddersyet til børns behov og smagsløg og gør det nemt for skoler at servere sund mad, uden at det kræver et produktionskøkken.
Med 20 års erfaring i børnemad og bæredygtige måltidsordninger har vi fundet en vej, der virker. Vi sørger for, at børnene får sund mad hver dag, tilpasset de faktiske rammer på skolerne - uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vi leverer måltidskasser fyldt med sunde økologiske råvarer og produkter. Med kasserne følger enkle opskrifter og menuplaner, der lever op til anbefalingerne for sund mad til børn. Noget af maden kommer delvist tilberedt, mens andet skal klargøres af en køkkenansvarlig lokalt på skolen. Resultatet bliver sund mad på elevernes tallerkener, som giver masser energi til leg og læring - og en dejlig duft af mad på skolens gange.
Vi ved hvad vi snakker om
Som Danmarks største leverandør af sund børnemad, har vi over 20 års praktisk erfaring og ved hvad der virker i en travl hverdag med små (og sultne) mennesker.
Det virker
Med måltidskasserne fra Fru Hansens Kælder kan skoler servere hjemmelavet, sund og økologisk mad, der lever op til anbefalingerne - og som børnene elsker. Maden tilberedes af skolens køkkenansvarlige.
Tryghed i overgangen fra børnehave til skole
Vores skolemad passer særligt godt til indskolingen, hvor genkendelighed skaber tryghed i en ny hverdag. Overgangen fra børnehave til skole er stor – nye omgivelser, nye venner og en hverdag med flere indtryk. Hver dag laver vi mad til over 17.000 vuggestue- og børnehavebørn fordelt i hele landet. Så mange af dem vil til skolestart, allerede kende smagen af Fru Hansens Kælders favoritter. Det gør overgangen lidt lettere og styrker både madmod, madglæde og gode spisevaner.
Hvad med mellemtrin og udskoling?
Selvom vores koncept er designet til indskolingen er ambitionen klar: Alle børn skal have mulighed for skolemad. Har jeres skole et ønske om en løsning til de ældre klassetrin, vil vi meget gerne tage en dialog og finde en vej sammen - det er ikke det, der skal skille os ad ;-)
Sund, økologisk og lækker skolemad
Vi laver mad, der får topanmeldelser hos børnene. Hver en mundfuld er udviklet i tæt samarbejde mellem Fru Hansens Kælder og et hold af landets førende økologiske fødevareproducenter – et samarbejde som bare virker! Vi blander velkendte favoritter og overraskende retter og hver mundfuld er udviklet med udgangspunkt i børnenes ernæringsbehov.
Sundhed er en selvfølge - men det er mindst lige så vigtigt, at maden smager godt - for maden bliver først sund, når den ligger i maven.
Det er vores mål, at så mange børn, som muligt skal kunne tage del i det fælles frokostmåltid – også hvis man ikke spiser kød, lider af allergi eller har særlige kosthensyn. Vi tilbyder altid alternativer, der minder om det, de andre børn får, så måltidet stadig føles som en fælles oplevelse.
Vores ernæringseksperter har mange års erfaring med at sammensætte måltider, der både er sunde, lækre - og som samtidig tager hensyn til klimaet.
Når vi planlægger vores menuer, tager vi altid udgangspunkt i sæsonens råvarer og skaber velsmagende plantebaserede retter, der både gavner børnene og klimaet. Af samme grund serverer vi heller ikke oksekød og vi følger “De syv kostråd – Godt for sundhed og klima”.
Ude at tale lidt om børnemad
Hver gang vi kan - og det giver mening - tager vi ud på diverse messer og fortæller lidt om os selv, lærer om branchen og taler med en masse mennesker, som brænder lige så meget for at give børn mod på mad, som vi gør!
Nye børnefavoritter på vej
Hos Fru Hansens Kælder bliver vi ofte kontaktet af forældre, der siger "Mit barn er åbenbart helt pjattet med tomatsuppe, bare ikke den jeg laver derhjemme... Har I en opskrift?"
Derfor har vi samlet en række opskrifter, som er en blanding af nogle af de favoritter som serveres for ungerne ude i landets daginstitutioner og skoler, samt egne favoritter.
Mindre kød, mere ... bælg??
I Fru Hansens Kælder har vi igennem de seneste mange år, arbejdet benhårdt på at få flere bælgfrugter på menuen og ned i børnenes maver. Det er nemlig godt for sundheden og for klimaet. Og vi er ret stolte over, hvor langt vi er nået - ved at bruge fantasien og ved at tænke lidt ud af boksen.
Vil du gerne vide mere om hvordan vi arbejder med bælg? Så har Bælgfrugtpartnerskabet lavet et porttræt af os omkring vores brug af bælgfrugter!
Ofte stillede spørgsmål
Vores måltidskasse er fuld af sunde råvarer og har minimum 90% økologi på menuen. Maden er ernæringsrigtig, velsmagende og børnevenlig.
Menuerne veksler mellem dage med varme retter og dage med smør-selv mad med lunt tilbehør. Opskrifterne, der er udviklet af kokke og ernæringseksperter, er nemme at følge og resultatet bliver sund mad på børnenes tallerkener, som giver masser af energi til leg og læring.
Nej. Maden leveres ikke som portionspakket frostmad i plastik. Den tilberedes af en køkkenansvarlig i et rigtigt køkken med helt almindelige råvarer. Frugt og grønt vaskes og skæres, kartofler, ris og pasta tilberedes, og brød lunes. De varme retter produceres i Aarstidernes køkken og er udviklet til børnenes smagsløg. De fryses ned lige efter tilberedning og opvarmes i institutionen, lige inden børnene skal spise dem. På den måde bevares flest mulige vitaminer og mineraler og vi behøver ikke at bruge unødvendige e-numre for at holde maden frisk. Vores frokostordning kræver derfor at skolen har eller får bygget et køkken.
Det er vores mål, at så mange børn som muligt, skal kunne tage del i det fælles frokostmåltid. Vi tilbyder 3 forskellige menuer: Standard, halal og vegetar. Forældre kan få adgang til alle informationer om maden på deres kundeprofil.
Maden skal tilberedes i et lokalt modtagerkøkken placeret på skolen. I dette køkken bliver frugter og grøntsager vasket, skåret ud og evt snittet. Salater færdigblandes. Ris, pasta, kartofler mm tilberedes. Brød lunes og varme retter opvarmes.
JA! Der er rigeligt til alle. Maden er beregnet ud fra gældende anbefalinger – og så lægger vi ovenikøbet mere til, så alle børn får energi nok til at lege og lære. Ingen går sultne fra bordet (hvis ellers de spiser det der er på menuen).
Skolen får kun mad til det antal elever, der er bestilt til. Enkelte tør- og frostvarer leveres dog i større mængder, men da menuerne gentages, kan overskuddet bruges senere. Rensesvind sorteres som bioaffald. Portionsstørrelserne er tilpasset børnenes alder, så der ikke serveres mere end nødvendigt. Ved sygdom kan køkkenet gemme mad til senere eller donere den. Mad som har været ude i klasserne må ikke gemmes, men brød, frugt og grønt kan bruges samme dag som eftermiddagsmad.
Maden serveres på den måde, der passer bedst til jeres skole – i kantine, klasselokale eller fællesrum. Der bruges ikke portionsbakker eller engangsemballage. Maden anrettes i fade og skåle og rulles ind på rulleborde, mens duften af mad spreder sig. Børnene øser selv
op – eller får serveret på tallerkener af lærerne. Måltidet fungerer præcis som omkring middagsbordet derhjemme.
Gennemtænkte menuplaner, nemme og lækre opskrifter til dem, der står i køkkenet, et super enkelt bestillingssytem, forældreinformation og billedmateriale til klasserne. Inden I går i gang, hjælper Fru Hansens Kælder med kompetent vejledning omkring køkkenindretning, måltidernes indhold, spisesituationen og alt det andet, der knytter sig til opstarten. Vi holder jer i hånden hele vejen, og laver et opstartskursus for alle implicerede inden skolemaden starter.
Skolen ansætter selv den køkkenansvarlige. Pengene fra forsøgsordningen dækker den køkkenansvarliges løn samt udgifterne til maden. Det er ikke nødvendigt at den ansatte har en køkkenfaglig baggrund, men man kommer rigtig langt med organisatorisk overblik og godt humør.
Vi hjælper med en nøjagtig timeberegning ud fra skolens elevtal. Indtil da, kan I læse et estimat på, hvor meget tid den/de køkkenansvarlige skal bruge om ugen her, under afsnittet "Køkkentimer".
En frokostordning kræver en vis involvering fra skolens side - også fra lærerne. De praktiske opgaver omkring maden varetages af en køkkenansvarlig, mens lærernes rolle primært knytter sig til selve spisesituationen. Det er derfor et aktivt valg at indarbejde frokosten som en del af skoledagen. For mange skoler fungerer måltidet som et pædagogisk rum, hvor der arbejdes med fællesskab, trivsel og madkultur. Skolemad skal derfor ses som en supplerende indsats, der understøtter elevernes læring og trivsel.
Vores skolemad kræver det som hedder et modtagerkøkken. Vi tilbyder gratis køkkenrådgivning til de skoler, der er i tvivl om hvilke løsninger, der skal til for at komme nemmest og bedst i gang med skolemad.