Skolemad - en investering i fremtiden

Nu tager vi næste skridt og bringer vores erfaring med over i skolen, med et skolemadskoncept der tager højde for både børnene og hverdagen omkring dem

Vores måltidskasser er skræddersyet til børns behov og smagsløg og gør det nemt for skoler at servere sund mad, uden at det kræver et produktionskøkken.

Med 20 års erfaring i børnemad og bæredygtige måltidsordninger har vi fundet en vej, der virker. Vi sørger for, at børnene får sund mad hver dag, tilpasset de faktiske rammer på skolerne - uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi leverer måltidskasser fyldt med sunde økologiske råvarer og produkter. Med kasserne følger enkle opskrifter og menuplaner, der lever op til anbefalingerne for sund mad til børn. Noget af maden kommer delvist tilberedt, mens andet skal klargøres af en køkkenansvarlig lokalt på skolen. Resultatet bliver sund mad på elevernes tallerkener, som giver masser energi til leg og læring - og en dejlig duft af mad på skolens gange.

Vi ved hvad vi snakker om

Som Danmarks største leverandør af sund børnemad, har vi over 20 års praktisk erfaring og ved hvad der virker i en travl hverdag med små (og sultne) mennesker. 

Det virker

Med måltidskasserne fra Fru Hansens Kælder kan skoler servere hjemmelavet, sund og økologisk mad, der lever op til anbefalingerne - og som børnene elsker. Maden tilberedes af skolens køkkenansvarlige.

 

Med et par klik er menuen bestilt, og så leverer vi de varer, I skal bruge. Den køkkenansvarlige følger opskrifterne og forvandler de gode råvarer til dejlige retter. Nemt, ikke?

Tryghed i overgangen fra børnehave til skole

Vores skolemad passer særligt godt til indskolingen, hvor genkendelighed skaber tryghed i en ny hverdag. Overgangen fra børnehave til skole er stor – nye omgivelser, nye venner og en hverdag med flere indtryk. Hver dag laver vi mad til over 16.000 vuggestue- og børnehavebørn fordelt i hele landet. Så mange af dem vil til skolestart, allerede kende smagen af Fru Hansens Kælders favoritter. Det gør overgangen lidt lettere og styrker både madmod, madglæde og gode spisevaner.

Hvad med mellemtrin og udskoling?

Selvom vores koncept er designet til indskolingen er ambitionen klar: Alle børn skal have mulighed for skolemad. Har jeres skole et ønske om en løsning til de ældre klassetrin, vil vi meget gerne tage en dialog og finde en vej sammen - det er ikke det, der skal skille os ad ;-)

Sund, økologisk og lækker skolemad

Vi laver mad, der får topanmeldelser hos børnene. Hver en mundfuld er udviklet i tæt samarbejde mellem Fru Hansens Kælder og et hold af landets førende økologiske fødevareproducenter – et samarbejde som bare virker! Vi blander velkendte favoritter og overraskende retter og hver mundfuld er udviklet med udgangspunkt i børnenes ernæringsbehov. 

Sundhed er en selvfølge - men det er mindst lige så vigtigt, at maden smager godt - for maden bliver først sund, når den ligger i maven.

Det er vores mål, at så mange børn, som muligt skal kunne tage del i det fælles frokostmåltid – også hvis man ikke spiser kød, lider af allergi eller har særlige kosthensyn. Vi tilbyder altid alternativer, der minder om det, de andre børn får, så måltidet stadig føles som en fælles oplevelse.

Vores ernæringseksperter har mange års erfaring med at sammensætte måltider, der både er sunde, lækre - og som samtidig tager hensyn til klimaet.

Når vi planlægger vores menuer, tager vi altid udgangspunkt i sæsonens råvarer og skaber velsmagende plantebaserede retter, der både gavner børnene og klimaet. Af samme grund serverer vi heller ikke oksekød og vi følger “De syv kostråd – Godt for sundhed og klima”.

Ude at tale lidt om børnemad

Hver gang vi kan - og det giver mening - tager vi ud på diverse messer og fortæller lidt om os selv, lærer om branchen og taler med en masse mennesker, som brænder lige så meget for at give børn mod på mad, som vi gør! 

Nye børnefavoritter på vej

Hos Fru Hansens Kælder bliver vi ofte kontaktet af forældre, der siger "Mit barn er åbenbart helt pjattet med tomatsuppe, bare ikke den jeg laver derhjemme... Har I en opskrift?"

Derfor har vi samlet en række opskrifter, som er en blanding af nogle af de favoritter som serveres for ungerne ude i landets daginstitutioner (og snart skoler) samt egne favoritter. 

Mindre kød, mere ... bælg??

I Fru Hansens Kælder har vi igennem de seneste mange år, arbejdet benhårdt på at få flere bælgfrugter på menuen og ned i børnenes maver. Det er nemlig godt for sundheden og for klimaet. Og vi er ret stolte over, hvor langt vi er nået - ved at bruge fantasien og ved at tænke lidt ud af boksen. 

Vil du gerne vide mere om hvordan vi arbejder med bælg? Så har Bælgfrugtpartnerskabet lavet et porttræt af os omkring vores brug af bælgfrugter!

Bælgfrugter - kikærter

En investering i fremtiden

Hvorfor skolemad? Fordi det giver mening - så simpelt er det

Vi har lavet skolemad før

Vores hjerter har banket for ungernes madvaner i mere end 20 år

Skolemad i andre lande

Kan vi lære fra andre lande?

Står I over for at skulle vælge leverandør til skolemad?

Så lad os slå hovederne sammen!

Ofte stillede spørgsmål

Vores måltidskasse er fuld af sunde råvarer og har minimum 90% økologi på menuen. Maden er ernæringsrigtig, velsmagende og børnevenlig.

Menuerne veksler mellem dage med varme retter og dage med smør-selv mad med lunt tilbehør. Opskrifterne, der er udviklet af kokke og ernæringseksperter, er nemme at følge og resultatet bliver sund mad på børnenes tallerkener, som giver masser af energi til leg og læring. 

Nogle råvarer leveres hele og skal vaskes og skæres, fx frugt og gnavegrønt. Salater kan komme færdige uden dressing eller som hele grøntsager, der skal snittes. Brød er forbagt og skal kun varmes. Ris, pasta og kartofler leveres rå og tilberedes på skolen. Frikadeller og falafler er forstegte og kræver kun opvarmning. Dressinger og spreads er oftest klar til brug, men nogle skal røres op. Varme retter, supper og sovser er færdige og skal blot varmes – enkelte skal tilsættes ekstra ingredienser.

Det er vores mål, at så mange børn som muligt, skal kunne tage del i det fælles frokostmåltid. Vi tilbyder 3 forskellige menuer: Standard, halal og vegetar. Forældre kan få adgang til alle informationer om maden på deres kundeprofil.

Maden skal tilberedes i et lokalt modtagerkøkken placeret på skolen. I dette køkken bliver frugter og grøntsager vasket, skåret ud og evt snittet. Salater færdigblandes. Ris, pasta, kartofler mm tilberedes. Brød lunes og varme retter opvarmes.

JA! Maden er beregnet ud fra gældende anbefalinger for Kostråd til måltider i skoler og kantiner, med hensyntagen til NNRs referenceværdier for børnenes kø, alder, aktivitetsniveau og energiindhold fordelt på måltider. Der er taget hensyn til spild i form af rensesvind og stegesving.

Skolen får kun mad til det antal elever, der er bestilt til. Enkelte tør- og frostvarer leveres dog i større mængder, men da menuerne gentages, kan overskuddet bruges senere. Rensesvind sorteres som bioaffald. Portionsstørrelserne er tilpasset børnenes alder, så der ikke serveres mere end nødvendigt. Ved sygdom kan køkkenet gemme mad til senere eller donere den. Mad som har været ude i klasserne må ikke gemmes, men brød, frugt og grønt kan bruges samme dag som eftermiddagsmad.

Spisesituationen ser forskellig ud fra skole til skole. Nogle har kantine, andre spiser i klasselokaler eller fællesområder. Der findes ikke én model, der passer til alle. I stedet starter vi altid med at lære jeres skole, jeres ønsker og jeres muligheder at kende. Først dér kan vi finde den bedste løsning, der både understøtter et godt måltidsfællesskab og fungerer i praksis.

Gennemtænkte menuplaner, nemme opskrifter, fotos af maden, et enkelt bestillingssystem, forældreformidling og kompetent hjælp. Måltidskasserne leveres 1-2 gange om ugen. 

Skolen ansætter selv den køkkenansvarlige. Pengene fra forsøgsordningen dækker den køkkenansvarliges løn samt udgifterne til maden. Det er ikke nødvendigt at den ansatte har en køkkenfaglig baggrund, men man kommer rigtig langt med organisatorisk overblik og godt humør.

Vi hjælper med en nøjagtig timeberegning ud fra skolens elevtal. Indtil da, kan I læse et estimat på, hvor meget tid den/de køkkenansvarlige skal bruge om ugen her, under afsnittet "Køkkentimer". 

Inden opstart afholder Fru Hansens Kælder et kursus for køkkenansvarlige og leder. Vi sikrer, I kommer godt fra start og er man i tvivl om noget, har vi dygtige folk klar på telefonen til at hjælpe.

Vores skolemad kræver det som hedder et modtagerkøkken. Vi tilbyder gratis køkkenrådgivning til de skoler, der er i tvivl om hvilke løsninger, der skal til for at komme nemmest og bedst i gang med skolemad.