Skolemad som en pædagogisk opgave

Lækker tallerken med boller i karry og råkostsalat på rødbede som en del af skolemad

Rammerne omkring måltidet er mindst ligeså vigtige, som selve maden

Maden er kun én del af ligningen. Skolemad skal også fungere i hverdagen, ellers nytter selv de bedste intentioner ikke.

Et fælles måltid er ikke bare mad på en tallerken – det er en vigtig del af skoledagen, hvor børn får ro til at spise, snakke og opleve maden som noget, der samler dem. Når rammerne er trygge og inspirerende, styrker vi børns madmod, nysgerrighed og lyst til at smage nyt – og det kan være netop det, der gør, at sund mad finder vej ned i maven.

For at skolemad bliver en sucess, kræver det at skolen og lærerne tager aktiv del i at forme rammerne omkring det. Det er også derfor, at regeringen lægger op til, at skolemaden ikke kun skal være et måltid, men en integreret del af skoledagen - og den tilgang er vi helt enige i.

Skolens rammer definerer spisesituationen

Vi starter et nyt kapitel, med et koncept, som er et bud på hvordan mad i skolen kan blive et samlingspunkt, en pause med nærvær og noget, der giver energi til resten af dagen.

Vi ved, at skolemad ikke bare handler om, hvad der ligger på tallerkenen. Det handler også om rammer, vaner, logistik og alt det midt imellem. Derfor bliver det også vildt spændende at være en del af den forsøgsordning som regeringen har fremsat, hvor vi sammen med nogle modige skoler skal finde ud af, hvordan det kan lykkes i praksis – både nu og på lang sigt. 

Vi ved, at spisesituationen ser forskellig ud fra skole til skole. Nogle har kantine, andre spiser i klasselokaler eller fællesområder. Der findes ikke én model, der passer til alle, og derfor har vi ingen færdige svar på forhånd. I stedet starter vi altid med at lære jeres skole, jeres ønsker og jeres muligheder at kende. Først dér kan vi finde den bedste løsning, der både understøtter et godt måltidsfællesskab og fungerer i praksis – og med forsøgsordningens muligheder, er det nu at vi sammen kan skabe noget, der virkelig gør en forskel.

 

Banan
Fennikel

Hvad nu hvis det fedeste ved en skolemadsordning ikke var at slippe for madpakken?

Vi har hørt den mange gange før: “Det fedeste må da være at slippe for at lave madpakke hver dag” - og ja, både og….. For nogen er det en lettelse at slippe!

Vi ved dog, at mange forældre elsker at være kreative med madpakkerne, men vi hører også fra forældre, at det kan være en udfordring at opfylde alle de ernæringsanbefalinger, der konstant dukker op - og det kan vi virkelig godt forstå!

Derfor kan man føle sig lidt modløs, og være tilbøjelig til at synes at det nye skolemadsforsøg er en virkelig god ide, så man kan slippe for madpakkeræset - og det er vi selvfølgelig kun glade for at kunne hjælpe med! Men det er langt fra den eneste grund til at vælge en frokostordning i skolen – faktisk handler det om meget mere end bekvemmelighed! Skolemad har mange fordele:

Gult æble

Fællesskab

Når børnene spiser sammen, får de hyggelige snakke om maden og mod til at prøve nyt. Det handler om at nyde mad sammen og bygge gode relationer til mad, råvarer og hinanden imellem.

Grøn fennikel

Ernæring

Vi ved, at det kan føles som en jungle at navigere i de mange anbefalinger om kost & klima - og det kan være svært som forælder at lave madpakker, der dækker alle de ernæringsbehov, som bl.a. Sundhedsstyrelsen anbefaler. Vores ernæringsfaglige baggrund sikrer, at maden altid er varieret, nærende og lever op til de gældende regler og anbefalinger.

Lilla avocado

Lighed

Her får alle det samme – ingen børn sidder tilbage med en kedelig madpakke og ser misundeligt på andres. Det skaber fællesskab og samhørighed og udvisker ulighed.

Skolemad i undervisningen

Kan maden bruges som afsæt i undervisningen?

Naturfag

Naturfag åbner op for emner som fødevarekæder, næringsstoffer og kroppens processer, fx fordøjelsen. Man kan også tage fat på emner som økologi, bæredygtighed og lokal produktion.

Matematik

I matematik giver det mening at arbejde med fx omregning, måleenheder og vægt.

Dansk

I dansk kan eleverne arbejde med at skrive og forstå opskrifter eller bruge sproget til at lave sproglige beskrivelser.