VI LÆRER SAMMEN, NÅR VI SPISER SAMMEN

Måltidet er en fantastisk ramme til læring, og man kan inddrage børnene og lade dem spille en aktiv rolle. Vi tror på, at fællesskabet om frokosten skaber madglæde og madmod!

Sprog

Børn lærer af hinanden, når de lytter til nye ord og deltager i samtaler om madens smag, farver eller hvor den kommer fra.

MOTORIK

Børnene lærer af hinanden, når de observerer, hvordan sidemakkeren holder gaflen, eller når de selv får lov til at prøve kræfter med den store suppeske.

GODE MADVANER

Børnene lærer af hinanden, når de får lov til at være gode rollemodeller for hinanden, og husker at vaske hænder inden spisning eller sige tak for mad.

INDDRAG BØRNENE I FROKOSTEN

Mulighederne for læring og aktivering af børnene er uendelige, men vi har samlet 3 tips til hvad man kan gøre inden, under og efter måltidet her:

Inden måltidet

  • Hjælpe med at hente maden fra køkkenet 
  • Borddækning 
  • Synge en vi-venter-på-maden-sang

Under måltidet

  • Præsentere dagens menu for vennerne 
  • Øve sig i at hælde, øse, skære, smøre og dele den mad, der er på fadene. 
  • Tale om maden; farver, smage, hvor kommer maden fra osv.

Efter måltidet

  • Spil stille musik mens de sidste børn bliver færdige 
  • Skrab tallerken ren, put bestik i spand
  • Vaske bord og feje gulv 

”Vi har et rigtig godt pædagogisk samarbejde omkring måltidet. Pædagogerne skal have ros for den måde de snakker med børnene om maden. Jeg tror på at børn som udgangspunkt ikke er kræsne - men de bliver det, hvis de voksne ikke viser dem, hvordan man smager på maden”

Maria, køkkenansvarlig i Regnbuen - laver mad til 112 børn

De voksne er medskabere af madmod og madglæde

TAL OM MADEN
Få skabt et fællesskab omkring maden og inviter til en positiv og nysgerrig samtale om maden – særligt hvis der er noget nyt på tallerkenen.

GLEM KRÆSENHED
Smag og spisevaner forandres over tid. Dét som børnene ikke kan lide i dag, har de måske lyst til at prøve i morgen. Ros børnene for madmod – uanset om de smager, dufter eller bare rør maden.

VÆK MED EGNE SPISENORMER
Lad børnene sammensætte og udforske maden på deres præmisser. Lad dem smage, selvom det måske ser skørt ud med torskerogn oven på leverpostej.