SÅ NEMT ER DET

Fru Hansens Kælder udvikler menuplaner og måltidskasser til daginstitutioner

Vi leverer to ugentlige måltidskasser fulde af sunde råvarer og produkter, som er minimum 90 % økologiske. Med måltidskasserne følger nemme opskrifter og en menuplan, som lever op til anbefalingerne for sund mad til børn.

Maden kan tilberedes i stort set alle typer køkkener. Nogle køkkener skal muligvis have en opgradering, og her hjælper vi gerne med rådgivning.

KOM MED JOAN PÅ ARBEJDE!

Hej! Jeg er køkkenansvarlig i Vandfaldet, Stenløse, hvor jeg hver dag laver mad til over 120 børn…

Vores gennemtestede koncept gør det enkelt at servere dejlig frokost til mange børn hver dag

Med et par klik er menuen bestilt, og så leverer vi de varer, I skal bruge. Den køkkenansvarlige følger opskrifterne og forvandler de gode råvarer til dejlige retter. Nemt, ikke?

”Jeg kan godt lide det praktiske arbejde ved at være køkkenansvarlig, hvor jeg kan ”slå hovedet lidt fra” fordi Fru Hansens Kælder har lavet forarbejdet med opskrifter og ernæringsudregninger. Og så er jeg så glad for børnene - det er bare nogle søde børn vi har her.”

Helle, Køkkenansvarlig i Tornby Børnehus - laver mad til 45 børnehavebørn og 19 vuggestuebørn

SPØRGSMÅL OG SVAR

Vores måltidskasse er fuld af sunde råvarer og har minimum 90% økologi på menuen. Maden er ernæringsrigtig, velsmagende og børnevenlig.

Menuerne veksler mellem dage med varme retter og dage med smør-selv mad med lunt tilbehør. Opskrifterne, der er udviklet af kokke og ernæringseksperter, er nemme at følge og resultatet bliver sund mad på børnenes tallerkener, som giver masser af energi til leg. 

Langt hen ad vejen er det den samme mad, der serveres i børnehave og vuggestue. Der kan være forskelle i tilberedningen, f.eks. dampes grove grøntsager, inden de serveres for de mindste. Der er mulighed for at bestille special-mad til babyer.

Det er vores mål, at så mange børn som muligt, skal kunne tage del i det fælles frokostmåltid. Hvis man ikke spiser kød, lider af allergi, spiser halal eller har andre særlige kosthensyn, kan man bestille alternative retter.
Forældre kan få adgang til alle informationer om maden på vores hjemmeside.

Der er stor fleksibilitet, og man har mulighed for at lave tur-madpakker, hvis en gruppe skal på udflugt.

Når Fru Hansens Kælder laver menuer, supplerer vi Fødevarestyrelsens anbefalede mængder med ekstra frugt og grønt, så alle bliver mætte.

Bestillingssystemet beregner automatisk den rette mængde mad til det antal børn, der skal bespises og vi leverer kun den mængde mad, institutionen har brug for. Sådan holdes madspildet nede.

Der bliver ansat en køkkenansvarlig i institutionen, som varetager de praktiske opgaver i forbindelse med frokostordningen. Når man arbejder pædagogisk med frokostordningen, er det de voksne på stuen, der bruger det fælles måltid som anledning til læring og udvikling omkring sprog, motorik og madmod.

Gennemtænkte menuplaner, nøjagtige ernæringsudregninger, nemme opskrifter, fotos af maden, et enkelt bestillingssystem og kompetent hjælp. Måltidskasserne leveres 1-2 gange om ugen. 

Institutionen ansætter selv den køkkenansvarlige. Forældrebetalingen dækker den køkkenansvarliges løn samt udgifterne til maden. Det er ikke nødvendigt at den ansatte har en køkkenfaglig baggrund, men man kommer rigtig langt med organisatorisk overblik, lyst til at være sammen med børn og godt humør. 

Vores tommelfingerregel er 4 minutter pr. barn/dag. Vi hjælper gerne med en mere nøjagtig timeberegning ud fra institutionens børnetal.

Inden opstart afholder Fru Hansens Kælder et kursus for køkkenansvarlige og leder. Vi sikrer, I kommer godt fra start og er man i tvivl om noget, har vi dygtige folk klar på telefonen til at hjælpe.

Vi har taget højde for at maden skal kunne tilberedes i stort set alle slags køkkener. Vi tilbyder gratis køkkenrådgivning til de institutioner, der er i tvivl om hvilke løsninger, der skal til for at komme nemmest og bedst i gang med frokostordningen.